Kypros
Reis til Kypros
Et av Europas minste land har både fjell, sletter, korallrev og gode badestrender. Og det er her man finner den siste delte hovedstad – og det stedet hvor kjærlighetsgudinnen Afrodite steg opp av havet og gikk i land.
Sammen med land som Malta, Liechtenstein, Andorra og Montenegro hører republikken og øystaten Kypros (den tredje største øya i Middelhavet) til blant Europas miniputter.
På et område som ikke fyller mer enn 9.251 km² har landets 1,3 millioner innbyggere imidlertid både knusktørre sletter, høye fjell, frodige grønne daler samt en vakker kyst med grotter og korallrev å boltre seg på – og i.
Den spennende hovedstaden Nikosia er Europas siste delte hovedstad, og her kan man i gamlebyen se spor etter byens mangfoldige fortid – fra oldtiden over det osmanske og britiske herredømme til nåtidens komplekse politiske virkelighet.
Også Pafos og Larnaka er rike på spennende historie og kulturminnesmerker, som trekker tråder mange tusen år tilbake i tid, mens man i spøkelsesbyen Varosha kan se tiden fastfrosset i et dystopisk øyeblikk – nemlig den dagen i 1974 da byens 65.000 gresk-kypriotiske innbyggere flyktet og forlot alt ved nyheten om at tyrkiske tropper sto på byens terskel.
Spennende er det også i Troodos-fjellenes langt kjøligere luftlag, hvor man kan følge i pilegrimenes og vinbøndenes fotspor.
Kypros ligger i det østlige Middelhavet, ca. 70 kilometer sør for Tyrkia og 400 kilometer øst for den greske øya Rhodos. Syria og Libanon ligger mot øst, mens den sørlige kystlinjen vender mot Egypt og Israel.
Geografisk hører landet til Asia, og en undersjøisk fjellrygg forbinder øya med Lilleasia. Men med sin historiske tilknytning til Storbritannia og tette kulturelle bånd til Hellas regnes Kypros i de fleste sammenhenger som en del av Europa, og siden 2004 har landet også vært medlem av EU.
Kypros
Natur
Med sin beliggenhed mellem Afrika, Asien og Europa har Cypern en relativt stor biodiversitet.
Den lille østat har næsten 2.000 forskellige plantearter. 140 af disse er endemiske, heriblandt orkidéen Limassol-Ophrys og Cyperns nationalblomst Cypern-alpeviol (Cyclamen cyprium).
Interessant – og af stor betydning for landbruget – er også den store slette Mesaoria, der ligger mellem Kyrenia-bjergkæden og Troodos-bjergene, og i det sydlige Troodos ligger de fleste af landets vinmarker. Og jo, det er bestemt værd at smage på den lokale vin.
I Pafos-egnen kan man desuden finde eksotiske bananplantager, og landets bakker og dale er prydet af bl.a. olivenlunde og frugtplantager.
Det er ovenikøbet muligt at finde eukalyptustræer, som briterne i sin tid fandt på at importere for at slippe af med datidens sumpområder og de medfølgende malariamyg.
Langs den 648 km lange kyst er der desuden både grotter og koralrev.
Et spændende dyreliv er her også. Mest interessante er nok havskildpadderne, og hvert år mellem maj og august lægger over 2.000 af disse fine skabninger deres æg på Cyperns kyster. De to halvøer Akamas og Karpas er af særlig stor betydning for havskildpaddernes overlevelse.
Historie
Cyperns historie er lang, omskiftelig og meget dramatisk.
Øen har altid været attraktiv på grund af dens rigdom, bl.a. i form at store kobberforekomster – og pga. dens strategiske beliggenhed mellem tre kontinenter. Den har været koloniseret af mange, herunder grækere, fønikere, persere, osmannerne og briterne.
Osmannerne erobrede øen i 1570, og under den græske uafhængighedskrigs i 1821 blev øens ærkebiskop og flere hundrede ledere henrettet.
Med åbningen af Suezkanalen i 1869 fik Cypern en endnu vigtigere strategisk placering, og det britiske imperium, der havde brug for en base i Vestasien, forhandlede i 1878 en aftale på plads med osmannerne:
Briterne ville administrere Cypern mod til gengæld at bidrage til Osmannerrigets skrantende økonomi og sørge for beskyttelse mod eventuel russisk fremrykning
Efter Første Verdenskrig blev Cypern en britisk koloni, og selvom græsk-cyprioterne ønskede union med Grækenland, blev det afvist. I 1955 begyndte den græsk-cypriotiske bevægelse EOKA i stedet en væbnet kamp for uafhængighed, hvilket førte til intern konflikt med tyrkisk-cyprioterne.
I 1960 blev Cypern en republik med ærkebiskoppen Makarios som præsident, og fjorten år senere invaderede Tyrkiet den nordlige del af øen efter et kupforsøg mod selvsamme Makarios.
I dag er øen fortsat delt, og utallige forsøg på genforening har hidtil været uden succes.
Pafos og dens seværdigheder
Pafos ligger på den solrige sydvestkyst af Cypern og har året rundt et mildt klima med behagelige temperaturer.
Med en fin blanding af fine badebugter, dramatiske klipper, strandpromenade og hyggelig havn er der masser af muligheder for afslapning og feriehygge.
Byen er dog mere interessant end de fleste badebyer og på UNESCO’s verdensarvsliste med arkæologiske seværdigheder som Kongernes Grave, mosaikker fra romertiden og mytiske steder knyttet til Afrodite – kærlighedens gudinde, der ifølge myten steg op af havet netop her.
Nicosia
Hovedstaden Nicosia er den sidste delte hovedstad i Europa. I den historiske gamle bydel kan man se spor af byens mangfoldige fortid – fra oldtiden over det osmanniske og britiske herredømme til nutidens komplekse politiske virkelighed.
Den sydlige, græske del af Nicosia har omkring 254.000 indbyggere og her skorter det ikke på butikker og restauranter, mens den nordlige og tyrkisk-besatte del med ca. 60.000 indbyggere er mindre livlig, men ikke mindre interessant.
Efter invasionen i 1974 var FN’s Grønne Linje lukket helt frem til 2003, hvor det blev muligt at krydse demarkationslinjen ved Ledra Palace.
I dag er der flere muligheder for at krydse Den Grønne Linje, herunder midt på gågaden Lidras.
Passagerne mellem nord og syd har gjort det nemmere at navigere i byen for de lokale indbyggere, men FN’s bufferzone langs Den Grønne Linje er samtidig blevet en attraktion i sig selv – akkurat som Muren blev det i Berlin.
I den gamle bydel er det desuden værd at se Famagusta-byporten samt den gyldne venetianske forsvarsmur, der omkranser den.
Oplev også onsdagsmarkedet og Bayraktar Moskéen – det var her osmannernes fanebærer den 9. september 1570 triumferende plantede sit flag (bayrak betyder flag eller militærtrofæ på tyrkisk).
Larnaca
Badebyen Larnaca er en af de ældste byer på Cypern. Men der er meget andet at komme efter end middelhavsdukkerter og en god teint.
Blandt Larnacas mest besøgte attraktioner er den store byzantinske kirke, middelalderfortet og det arkæologiske museum. Men byen er også hjemsted for fine restaurerede smedjer, moderne butikker og den livlige, palmeklædte Finikoudes-promenade, der har en dragende virkning på både turister og lokale indbyggere. Promenaden er fra 1925 med restauranter og barer på den ene side og marina og strand på den anden.
Ikke langt fra kysten ligger Sankt Lazarus-kirken, en vigtig ortodoks kirke fra det 9. århundrede og opkaldt efter byens skytshelgen. I den tilstødende bygning er der indrettet byzantinsk museum, mens kirken selv bl.a. har en imponerende ikonvæg og en barok prædikestol.
Tæt på lufthavnen finder man Larnaca-saltsøen, hvor flamingoer samles om vinteren. Om vinteren er der vand i søen, og flamingoerne er på gennemrejse. Om sommeren tørrer søen ud. I middelalderen hed Larnaca lfaktisk Salines, og salteksporten var af kolossal betydning for byens økonomi, men det kapitel sluttede endeligt i 1986.
Ved innsjøen ligger også Hala Sultan Tekke-moskeen, som er et av verdens viktigste muslimske valfartssteder, ettersom profeten Muhammeds tante og nære venn Umm Haram (“den ærverdige mor”) er begravet her.
Larnaka tiltrekker seg også dykkere fra hele verden, ikke minst på grunn av muligheten for å dykke ved vraket av den svenskproduserte fergen MS Zenobia, som sank her i 1980. I dag regnes dette som et av verdens beste dykkesteder.